Hej alle sammen. Siden vi i Michigan er blevet ramt af ekstreme temperaturer som ligger omkring de -25°C og en mindre snestorm, er de fleste skoler lukket. Hvilket betyder at jeg har haft to ekstra fridage. Havde egentlig set lidt frem til at starte i skole igen, da vi snart starter et nyt semester og det føles som om det er måneder siden jeg var i skole. På den anden side har nu i stedet haft tid til at skrive et blogindlæg om min juleferie, og slå min værtsfamilie i Guitar Hero og Apples to Apples.
Efter Juledag, var julen så småt ved at være ovre, men vi havde stadig næsten to ugers ferie.
Torsdag d. 26 brugte vi mest på at slappe af og de yngre piger brugte dagen på at lege med alle deres nye gaver, så som Lego, Barbiedukker, Just Dance og et elektrisk løbehjul (med dette tilhører en sjov historie der indeholder min værtsmor og en hævet finger, men den må jeg fortælle om senere ;-))
Fredag havde jeg cheerleading om morgenen og senere tog Carolin og jeg over til nogle venner hvor den vi tog ud og kælkede, havde sneboldskamp og byggede en kæmpe snemand og senere drak varm kakao og spiste cookies. Man bliver aldrig for gammel til at lege i sneen!
Carolin og jeg har stadig ikke fået købt vinterjakke eller vinterstøvler, så vi måtte låne vores værtsfamilies. Jeg lånte et fint matchende sæt med pink blomster fra Kayla og et par vinterstøvler af Ally (selvom hun er 8 år yngre end mig, var støvlerne stadig lidt for store!!)
Lørdag havde jeg igen cheerleading og det var også min værtssøsters 12 års fødselsdag, hvilket betød at hun havde mindst 10 andre larmende 12 årige venner på besøg. Så Carolin og jeg flygtede hjem til en af vores udvekslingsvenner som kommer fra Brasilien. Her snakkede vi og så film indtil kysten var klar derhjemme.
Søndag tog vi allesammen til Frederik Meijer Gardens & Sculpure Park. Et sted med udstillinger, en tropisk have, railroad garden og stor udendørs park. Men grunden til vores besøg var deres juleudstilling med juletræer fra hele verdenen. Blandt andre et dansk og et tysk! Det var meget interessant at se hvor forskellige juletræer er dekoreret over hele verdenen og vi fik meget tid at gå med at kigge på dem alle sammen og læse om juletraditionerne. Efter Meijer Gardens, tog vi ud og spiste gode traditionelle amerikanske burgers.
Mandag efter cheerleading gik Carolin og jeg over til vores gode veninde Madeline der bor kun to gader væk. Vi havde nemlig planlagt et lille surprise-hygge-farvel-fest for Marie med et par af vores venner. Marie, som er fra Tyskland, er her nemlig kun for det første semester og tager hjem i slutningen af Januar.
Tirsdag var det den 31. og årets sidste dag. For mit vedkomne stod starten af denne dag på morgentræning. Dagen gik egentlig mest med at slappe af, indtil Brittany kom om aftenen og hentede Carolin og mig for at køre ned til downtown GR. Vi parkerede hos min værtsmors søster, og hun gav os et lift resten af vejen, da det er svært at finde parkering i GR, især da der var nytårskoncert og en Griffins kamp samme aften. Til koncerten fandt vi nogle af Brittanys venner og vi kom til at stå aller forest. Til koncerten spillede kunstere som Iyaz, Journeys og Love and Theft hele aftenen indtil midnat hvor kuglen faldt og vi alle ønskede hinanden et happy new year. Senere tog vi til en privatfest, som var rimelig lame, og vi var trætte så vi tog derfra kort tid efter.
Onsdag blev for det meste brugt på at sove og slappe af. Carolin tog sig en "kort" eftermiddagslur fra klokken 3 pm til klokken 10 pm.
Torsdag var også en slappe af dag, ud over min morgentræning, hvor vi ikke fik fortaget os meget andet end at se tv serier på netflix og læse bøger.
Fredag kom Marie forbi, og jeg tog hendes senior pictures. Senere kom Brittany forbi, og om aftenen tog Carolin med hende hjem. Jeg havde en cheerleading konkurence tideligt om morgenen så jeg måtte blive hjemme og gå tideligt i seng...
Lørdag havde jeg min første rigtige konkurrence og jeg var afsted hele formiddagen. Vores hold placerede sig som nummer 5 ud af 6 hold, så det var ikke den bedste start vi kunne ønske os, men så må vi bare gøre det bedere på lørdag!
Søndag til Tirsdag stod den mest af alt på oprydning, Just Dance, tedrikning, brætspil og kagespisning mens vi lunede os indendøre.
I dag var det vores første skoledag efter 19 dages ferie, og det var egentlig meget rart at komme lidt ud af huset! Vi har dog meget travlt i alle fagene, da vi er to dage bagud og har examweek næste uge, og skal op i 6 eksamner.
Om lidt skal jeg til cheerleading, men først vil jeg lave lidt lektier og spise nogle toastede poptarts.
Amalie Christine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar