 |
| Billeder fra vores to ferier til USA i 2009 og i 2012. |
Jeg havde lige siden jeg var lille hørt om dengang min far boede 2 år i USA med sin familie og gik på highschool. Da jeg var mindre tænkte jeg tit på om min familie ikke også kunne flytte nogle år til udlandet.
Vi var i USA for første gang i 2009 og jeg forelskede mig i landet. Hele det med at det er så stort, så forskelligt, så frit og så spændene gjorde at jeg fant det meget fascinerende og jeg kom til at syntes rigtigt godt om landet. Da vi var derovre i 2012 igen, blev jeg bare mere og mere interesseret i landet.
I 2011 var jeg på uddannelsesmesse med min far, og efter vi havde været rundt på forskellige stande og høre om uddannelser kom vi til Explorius stand. Vi stod længe og hørte om det at være udvekslingsstudent og det tiltalte mig meget. Jeg havde aldrig rigtig tænkt over at det jo også var en mulighed. Vi fik en brochure med hjem og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor fedt det ville være.
I løbet af ottende klasse tænkte jeg en del over det, og jeg var egentlig ikke helt sikker på om min familie ville bruge penge på at sende mig afsted og om jeg egentlig havde lyst. I slutningen af ottende og i starten af niende kom vi for alvor til at snakke meget om det, og jeg fandt ud at det var det jeg ville.
Vi gik igang med at kigge efter organisationer og læse lidt om dem, og hvordan man skulle gøre. Da vi havde hørt godt om AFS startede vi med at søge der. Her skulle man ikke søge til et bestemt land, men derimod skrive nogle prioriteter på. Hos AFS skulle jeg så starte med at skrive en ansøgning. En uge efter vi havde sendt den ind tog vi til et Infomøde om AFS og det lød rigtig godt. Vi fik dog at vide at der ikke var særlig mange pladser tilbage til USA, allerede på det tidspunkt. Efter efterårsferien fik jeg en mail om at jeg desværre ikke kunne komme til USA, da alle pladserne var optaget. Det var rigtig øv, især da man ikke fik noget at vide, før man ansøgte og først fik det afvide lang tid efter.
Senere samme dag blev jeg dog opringet af en fra AFS om at jeg kunne komme til samtale i weekenden. Jeg sagde bare ja tak og aftalte en tid. Det betød dog ikke at der var plads til USA, jeg skulle bare finde nogle 2. Og 3. Prioriteter. Da jeg hverken kunne komme til England, Canada, Australien eller New Zealand, syntes jeg ikke at jeg havde lyst til at bo et helt år i et land jeg ikke fandt interessant, så vi meldte mig ud af AFS's program.
Så gik vi igang med at kigge efter andre organisationer. Nogle vi kender er afsted med MyEducation, så vi søgte der. Jeg kom også i tanke om den organisation vi havde set på uddannelsesmessen, nemlig Explorius. Så der søgte vi også. Efter at mine forældre og jeg havde været til begge samtaler blev vi enige om at det var Explorius vi bedst kunne lide. Og vi sagde derefter nej tak til MyEducation. Det gik stærkt med Explorius. Allerede inden vi gik fra samtalen fik jeg tilbuddet om optagelse i programmet, og senere meldte vi tilbage, og så gik vi i gang med hele processen.
Amalie Christine
