torsdag den 23. maj 2013

HAPPIENESS


Jeg er glad fordi...
der er en uge til min sidste skoledag i folkeskolen
solen skinner
jeg har de bedste venner i verden
jeg nyder min proppede kalender
aftenerne er lange
min værtsfamilie har svaret mig over mail
og jeg glæder mig så pokkers meget til jeg skal til USA og har en masse fantastiske år foran mig i fremtiden.

fredag den 3. maj 2013

Værtsfamilie

Så kom dagen endelig! Sonja ringede til mig i går klokken kvart i tre og fortalte mig den glædelige nyhed om at jeg havde fået min værstfamilie og skole! jeg skal bo i den nordlige stat Michigan i en forstadsby til Grand Rapids der hedder Jenison. Der bor omkring 20.000 i Jenison og 100.000 i Grand Rapids som ligger 10 miles derfra. Skolen ligger 1 mile fra huset, og hedder Jenison High School. (prikken på billedet er sat ca. der hvor byen ligger)
Familien består af en værtsfar, en værtsmor, to værtssøstre på 8 og 11, en værtsbror på 17 (dog ikke hjemmeboende) og en hund. Alle i familien er spejdere så det er jo helt perfekt!
Jeg er rigtig glad for min placering, jeg kunne næsten ikke have ønsket mig noget bedre!
Da jeg fik opkalde i går, var jeg sammen med min veninde og hun sagde at hun aldrig havde set mig hoppe så meget rundt og være så begejstret før. Det var en helt fantastisk følelse pludseligt at vide hvor jeg skal hen efter sommerferien, men også lidt underligt at det hele lige pludseligt er kommet så tæt på og så realistisk, efter at jeg har fået sat navn og ansigt på familie og skole.
Hvis i har noget i gerne vil have uddybet omkring min værtsfamilie og placering så må i endelig skrive i kommentarerne.
     Amalie Christine