tirsdag den 11. februar 2014

Hawaii dag 1: Aloha Hawaii!


Vores første dag i det hawaiianske paradis startede ud med morgenmad på hotellet og en tur til ABC' shoppen ("Aloha Brings Customers") som er en shop de har på alle gadehjørner. Her sælger de alt man har brug for: hatte, souvenirs, solcreme, drikkevarer, tøj osv. Herefter mødtes vi med resten af vores gruppe i lobbyen og blev delt ind i 4 grupper. 
I dag var det stranddag! Stranden ligger gåafstand fra hotellet og vi kan også se den fra vores hotelværelse. 
Her spillede vi Beach volleyball, drak smoothies og badede indtil kl. 11 hvor vi havde en halvanden times surf time! Vi startede alle med at lære hvordan og herefter padlede vi væk fra kysten mod bølgerne. Vejret var perfekt, solen var fremme og vinden var ikke alt for kraftig, men nok til at lave nogle gode bølger. Det var meget udmattende at padle på brættet men det var super sjovt og udfordrende at surfe på bølgerne! Jeg må indrømme, jeg var ret skræmt inden vi gik i gang, men det viste sig at det slet ikke var så farligt ;) jeg faldt selvfølgelig af brættet et par gange eller ti, og jeg skar også min storetå på en sten og har fem rifter og en rimelig øm tå, jeg fik vist også gjordt noget ved min arm, da den gør lidt ondt nu. Men det var det hele værd! 
Efter surfing tog vi på en lille catamaran båd hvor vi sejlede væk fra kysten mens vi sad og nød solen og kiggede på det turkise vand til høj musik. Halvvejs stoppede de også båden og vi kunne hoppe ud og svømme, hvilket var super sjovt! Senere havde vi nogle timers fritid og vi gik ud og fik noget frokost inden vi gik tilbage til hotellet. Her sad jeg med er par af danskerne ved en cafe der tilhører hotellet og spiste frugtkage mens vi kiggede på den flotteste solnedgang over stranden.
Om aftenen tog vi allesammen ud og spiste på et pizzeria og fik snakket med nogle nye mennesker.

Vi er i alt 105 udvekslngstuddenter på turen, og halvdelen er fra norge! Det er lidt småirriterende, fordi de kun snakker norsk, og går sammen. Men så er det jo godt at vi andre 50 kan få snakket med hindanden og mødt folk fra resten af verdenen! To af de piger som jeg var i NYC med på soft landing camp, Signe og Lea er også med på denne tur, og det var fantastisk at møde dem igen og jeg glæder mig til endnu en fantastisk oplevelse med dem. 


Indlæg om dag 2 kommer senere

      Amalie Christine

1 kommentar:

  1. Iron oxide: The best titanium tube in your pocket
    Iron 익산 출장마사지 oxide - the best 태백 출장마사지 titanium tube in 의왕 출장안마 your pocket · Iron oxide - the best titanium tube in 군포 출장마사지 your pocket · Iron oxide titanium tube - the best titanium

    SvarSlet