fredag den 14. februar 2014

Hawaii dag 3: Waimanalo Beach


3. dag på hawaii var strand dag.
Vi startede morgenen ud med at køre i busserne ud til et udsigtspunkt hvor der var en fantastisk udsigt og vi fik taget en masse gode billeder. Herefter kørte vi mod et supermarked hvor de havde en masse lækkert frisk og eksotisk mad og frugter, hvor vi købte ind til frokost som vi kunne spise på stranden.
Stranden hedder Waimanalo og har fantastiske omgivelser og det lækreste sand. Det er ikke nogen særlig turistet strand og der er heller ingen livreder (vi medbragte vores egen private livreder) eller shops, men tilgængæld havde vi den nærmest helt for os selv, og den var endnu bedre end dem der er super turistede. Her tilbragte vi hele dagen, og hørte musik, spillede beach volley, badede og slikkede sol. På vej hjem var der fest i bussen og der blev sunget højt. Fra busvinduerne kunne vi se blandt andet hangliders, surfers og hvaler!
Om aftnen spiste vi på Hard Rock Café, hvor vi fik lækre burgers. Herefter havde vi noget tid til at gå lidt rundt og kigge på butikker og slappe af.
      Amalie Christine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar