Viser opslag med etiketten Traditioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Traditioner. Vis alle opslag
mandag den 2. juni 2014
Open House
Når seniors har graduated holder de åbent hus for venner og familie. Jeg holdte min sammen med Caro, Britt og Kirk i Lørdags.
Vi holdte det i Mima og Papa's forhave (mine amerikanske bedsteforældre). Vi havde tre telte med borde og garagen var fyldt med buffetborde med pulled pork, cheesy potatoes, frugt, mac n' cheese, kager og drikkevare sammen med en photo booth og borde med picture boards og diplomer osv. fra årene/året i high school.
En masse af vores venner og familie kom forbi med lykønskninger og søde kort. For nogle af dem var det muligvis sidste gang jeg så dem, for denne gang.
Senere på aftnen sendte vi alle en lanterne i luften som symbol på at vi nu er sat fri og det er starten på vores fremtid.
Jeg har forresten skrevet om honors night som du kan læse her: Honors Night
Amalie Christine
lørdag den 31. maj 2014
Graduation
Nu er det to uger siden at os seniors havde vores sidste skoledag og de sidste to uger har været travle med senior dinner dance, honors night, ture til stranden, baseball kampe, venner, memorial day og mere (hvilket jeg nok skal poste mere om i morgen!). Men i torsdags var den aller største begivenhed, som vi alle har glædet os til og set frem til. Vores graduation.
For Caro og mig og resten af udveklsingstudenterne betyder det ikke så meget, da vi alle stadig har flere år i high school foran os, men det på en måde symboliserede enden på vores år. Og så var det samtidigt en fantastisk oplevelse!
Aftenen startede ud med at alle os graduates sammen gik ud på stadiummet sammen med lærere og school officials. Her sad omkring 3000 venner og familie og modtog os med begejstring mens skolens orkester og kor spillede årganges sang "Bridge over troubled water".
Da vi alle havde sæt os i vores tildelte sæde på græsset blev der holdt taler fra inspektøren og elever og sunget et nummer af senior selection. Og herefter kunne diplom uddelingen starte.
Vi gik op i rækker og vores navn blev råbt én efter én. Inden de råbte vores navn højt spurgte de dog hvordan det udtales (men de udtalte stadig mit navn forkert). Herfra fik vi vores diplom og gav hånd til 5 forskellige vigtige personer og fik taget et billede med inspektøren.
Da alle omkring 600 elever havde modtaget deres diplom kastede vi alle vores hatte i vejret og flyttede vores tassel fra højre til venstre.
Herefter tog vi billeder og blev lykønsket af familie og venner inden vi skiftede tøj og tog afsted i busser til vores senior getaway på en hemmelig lokation hvor vi blev hele natten. Men mere om det senere.
I dag har vi vores open house som vi holder med Britt og Kirk. Så om lidt kører vi derovre for at gøre det hele klar.
Amalie Christine
lørdag den 3. maj 2014
Prom
Det er allerede en uge siden at vores skole afholdte prom, og jeg undskylder for manglende blogning de sidste par uger, men mine dage er meget travle og de går stærkt!
Carolin og jeg tog til prom med en gruppe af vores gode veninder og deres dates.
Før vi tog ud og spise tog vi ned i centrum af Grand Rapids ved the Grand River for at tage billeder. Vejret var skønt, og det hverken regnede eller sneede, så vi var heldige! Da vi havde taget billeder downtown kørte vi et stykke ud af byen hvor vi skulle spise aftensmad. Vi havde bestilt bord på the Acorn Grille som var et stort fint sted ved en golfklub. Her fik vi lækkert mad og fik snakket og hygget i en halvanden times tid før vi kørte mod the Goei Center hvor vores prom blev afholdt.
Udefra så det ikke særlig stort og fornemt ud, men da vi trådte indenfor kom vi ind i en kæmpe foyer og rum med bar, borde, smukke dekorationer og endda også et chokolade springvand!
Det var sjovt at se alle dem vi kender i store fine kjoler og jakkesæt, og det hele var helt ligesom man forestiller sig et rigtigt amerikansk high school prom!
Der var også et stort rum hvor der var dj, lys, og lyskæder hvor der kunne danses.
Da prom sluttede klokken 11, kørte vi hjem til en af vores venner hvor vi havde bestilt en partybus til at hente os. I to timers tid kørte vi rundt i bussen og dansede til høj musik og festede. Undervejs stoppede vi ude ved Lake Michigan hvor vi var ude og få noget frisk luft ved vandet før vi gik tilbage i bussen og festede den sidste time.
Carolin og jeg var hjemme ved 4 tiden om morgenen, og vi var super trætte den næste dag efter en helt fantastisk prom!
Amalie Christine
onsdag den 15. januar 2014
Sweet Sixteen
I lørdags havde jeg fødselsdag og fyldte 16 år. Da min værtsfar er i militæret og havde drill hele weekenden, tog vi alle ud og spiste aftensmad på restauranten Olive Garden, som serverer italiensk mad, om fredagen.
Lørdag morgen vækkede min værtsmor mig op klokken 8 med dejlig varm kaffe. Herefter gjorde jeg mig klar til min cheerleading konkurrence, og fik også tid til skype med mine familie inden jeg tog afsted. De sad med fødselsdagsflag og havde endda også lavet lagkage og sang fødselsdagssang for mig. Jeg fik også åbnet de pakker jeg havde fået tilsendt. (Mange tak!)
Efter min konkurrence, som vi tabte desværre, kørte jeg med Brittany hjem. Hjemme hos min familie havde de pyntet op med hjemmelavede danske flag, og balloner. Min værtsmor havde også lavet en lagkage. Den bestod af to tykke lag kage, med kagecreme i midten og flødeskum udenpå. På toppen var der chokoladekrymmel, 16 lys og flag. Flagene var danske på den ene side og amerikanske på den anden side.
Hele min værtsfamilie var der, mine bedsteforældre, Marie og Brittany og jeg fik flere gaver.
Jeg fik en rigtig fin taske fra Carolin og Marie, tøj, sko og flybillet til Hawaii fra mor, far og Sara, tøj fra Mormor og Morfar, tøj fra moster, Claus, Josefine og Nikolai, hjemmestrikkede sokker, fødselsdagspynt, penge og et håndklæde fra Hawaii (som er købt i 1984) fra bedste og farfar, biograf gavekort fra min værtsfamilie og en bibel (!!) fra Mima og Papa. Kort fortalt fik jeg en masse gode gaver, så igen, mange tusind tak til jer der har sendt mig fødselsdagspakker :)
Amalie Christine
Abonner på:
Opslag (Atom)















































