lørdag den 3. maj 2014

Prom


Det er allerede en uge siden at vores skole afholdte prom, og jeg undskylder for manglende blogning de sidste par uger, men mine dage er meget travle og de går stærkt!

Carolin og jeg tog til prom med en gruppe af vores gode veninder og deres dates. 
Før vi tog ud og spise tog vi ned i centrum af Grand Rapids ved the Grand River for at tage billeder. Vejret var skønt, og det hverken regnede eller sneede, så vi var heldige! Da vi havde taget billeder downtown kørte vi et stykke ud af byen hvor vi skulle spise aftensmad. Vi havde bestilt bord på the Acorn Grille som var et stort fint sted ved en golfklub. Her fik vi lækkert mad og fik snakket og hygget i en halvanden times tid før vi kørte mod the Goei Center hvor vores prom blev afholdt. 
Udefra så det ikke særlig stort og fornemt ud, men da vi trådte indenfor kom vi ind i en kæmpe foyer og rum med bar, borde, smukke dekorationer og endda også et chokolade springvand!
Det var sjovt at se alle dem vi kender i store fine kjoler og jakkesæt, og det hele var helt ligesom man forestiller sig et rigtigt amerikansk high school prom!
Der var også et stort rum hvor der var dj, lys, og lyskæder hvor der kunne danses. 
Da prom sluttede klokken 11, kørte vi hjem til en af vores venner hvor vi havde bestilt en partybus til at hente os. I to timers tid kørte vi rundt i bussen og dansede til høj musik og festede. Undervejs stoppede vi ude ved Lake Michigan hvor vi var ude og få noget frisk luft ved vandet før vi gik tilbage i bussen og festede den sidste time. 
Carolin og jeg var hjemme ved 4 tiden om morgenen, og vi var super trætte den næste dag efter en helt fantastisk prom!
      Amalie Christine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar