onsdag den 23. april 2014

Track & Field


Har nu været på Track & Field holdet i 1.5 måned så jeg tænkte at det måtte være på tide at jeg fik blogget lidt om det.
Track & Field indeholder en masse forskellige kort- og langdistance løb, højde-, længde- og stangspring, kuglestødning osv.
Både Caro og jeg løber 100m og 200m. Vi fik også Silvia, fra Spanien til at komme med på holdet, og hun løber de samme events som mig.
Vores Track Meets er to gange om ugen, og foregår på skolen eller på en anden skole, om eftermiddagen. Til forskel fra Cross Country meets, til track meets konkurrerer vi kun i mod én skole ad gangen. Der er altid god stemning til vores meets, og både vores pige og drenge hold har rigtig god sportsånd og er gode til at heppe på og støtte hinanden. Det sidste billede blev taget i går efter vores meet, da hele vores hold samledes på midten i en stor "prayer circle" som er en tradition de har haft i mange år, men som det selvfølgelig er frivilligt at deltage i.
Vi har træning i to timer hver dag efter skole og meets to gange om ugen som ofte tager 4-5 timer, så meget at min fritid går med at træne med mit track hold.
Selvom jeg har det rigtig sjovt på holdet er det dog ikke sjov og leg hele tiden ;) Vores hold er nemlig én af de top 5 bedste i Michigan og vi regner med at komme langt igen i år. Træningen er som regel rimelig udfordrende og det forventes at man giver 100%. Jeg har også siden sæsonstart haft smerter i mine skinneben, "shinsplints". Der er ikke så meget at gøre i mod det andet end at putte is på efter træning, da det er ikke rigtig muligt at udstække det. Men jeg får stadig løbet nogle gode tider, og forbedre mig hver dag.

Lover at jeg vil poste blogposts om mine sidste del af turen til Florida snart, og om min påske, men med Prom i den kommende weekend og min fritid fyldt med track har jeg ikke så meget tid.
Håber i alle har det godt!
     Amalie Christine


Ingen kommentarer:

Send en kommentar