søndag den 13. april 2014

Florida - Velkommen til Florida


Da vi vågnede på vores motel i Georgia havde vi ikke mange timers kørsel foran os. Det betød at vi kunne sove en lille smule længere, og klokken 10 ramte vi motorvejen igen. Ved tre-tiden om eftermiddagen var vi nær vores endestation; Disney World!
I Disney World boede vi i tre nætter på et stort lækkert resort, SHades of Green, som er et military resort. På resortet havde de to pool områder (den ene pool havde en mickey mouse form), starbucks, restaurant, fitness, souvenir butik, golfbane og en hyggelig have med blomster og små søer.

Da vi havde checket ind og fået alle vores tasker og kufferter op på værelset gik vi ned til poolen. Det var skønt at blive skyllet efter en lang biltur og det var helt fantastisk endeligt at være i varmen!

Om aftnen var der en musik, mad og vin aften på hotellet. Man betalte $17 for buffeen som bestod af 4 stationer. Spansk mad, Caribisk mad, mad fra den amerikanske østkyst og asiasisk mad. Det hele var på hotellets store terrasse og vejret var perfekt. Under maden var deer underholding med sang og musik, og maden var helt fantastisk. For børnene var der også ansigtsmaling og ballondyr, og Ally fik lavet begge! :-)
      Amalie Christine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar