tirsdag den 13. maj 2014
Canada, eh?
Den anden weekend i maj tog Caro og jeg til Canada med vores værtsmor og værtssøskende hvor vi skulle på spejderlejr.
Vi fik fri fra skole fredag hvor vi kørte afsted efter vi havde fået pakket alt i bilen. Det regnede hele vejen fra Jenison til Canada men da vi kom frem til lejrepladsen havde det opklaret lidt. Her satte vi vores telte op og fik taget alt ud af bilen før vi lavede aftensmad. Om aftenen spillede vi kort og hyggede inden vi lagde os til at sove.
Da vi vågnede næste morgen lavede vi pandekager til morgenmad og senere gik vi til åbnings forsamling og flaghejsning. Her snakkede vi med nogle amerikanske spejdere og mødte også en anden spejder fra Tyskland.
På lejren var der mange forskellige aktiviteter i løbet af hele dagen og det gik ud på at gøre så mange så muligt så man kunne få point.
Lejren var delt op i underlejre og man konkurrerede mod de andre patruljer på underlejren. Vores "patrulje" var egentlig bare vores familie, så vi regnede ikke med at vinde noget, men vi prøvede en masse af aktiviteter.
Om aftenen lavede vi aftensmad som blev bedømt og herefter havde vi en samling i underlejren hvor der belv uddelt priser og kåret vindere. Vi kom på en af de sidste pladser men vi vandt prisen "Longest distance traveled" siden Carolin og jeg jo kom fra Tyskland og Danmark.
Senere var der en koncert for hele lejren, og der var kage og kaffe i underlejrene siden det var lejrens 25 års jubilæum.
Næste morgen gik turen tilbage til Michigan efter en hyggelig og anderledes spejderlejr.
Amalie Christine
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar