I lørdags havde jeg fødselsdag og fyldte 16 år. Da min værtsfar er i militæret og havde drill hele weekenden, tog vi alle ud og spiste aftensmad på restauranten Olive Garden, som serverer italiensk mad, om fredagen.
Lørdag morgen vækkede min værtsmor mig op klokken 8 med dejlig varm kaffe. Herefter gjorde jeg mig klar til min cheerleading konkurrence, og fik også tid til skype med mine familie inden jeg tog afsted. De sad med fødselsdagsflag og havde endda også lavet lagkage og sang fødselsdagssang for mig. Jeg fik også åbnet de pakker jeg havde fået tilsendt. (Mange tak!)
Efter min konkurrence, som vi tabte desværre, kørte jeg med Brittany hjem. Hjemme hos min familie havde de pyntet op med hjemmelavede danske flag, og balloner. Min værtsmor havde også lavet en lagkage. Den bestod af to tykke lag kage, med kagecreme i midten og flødeskum udenpå. På toppen var der chokoladekrymmel, 16 lys og flag. Flagene var danske på den ene side og amerikanske på den anden side.
Hele min værtsfamilie var der, mine bedsteforældre, Marie og Brittany og jeg fik flere gaver.
Jeg fik en rigtig fin taske fra Carolin og Marie, tøj, sko og flybillet til Hawaii fra mor, far og Sara, tøj fra Mormor og Morfar, tøj fra moster, Claus, Josefine og Nikolai, hjemmestrikkede sokker, fødselsdagspynt, penge og et håndklæde fra Hawaii (som er købt i 1984) fra bedste og farfar, biograf gavekort fra min værtsfamilie og en bibel (!!) fra Mima og Papa. Kort fortalt fik jeg en masse gode gaver, så igen, mange tusind tak til jer der har sendt mig fødselsdagspakker :)
Amalie Christine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar