søndag den 29. september 2013

Carolin und ich



Tror aldrig jeg rigtig fik introduceret Carolin ordenligt. Men i har måske bemærket at jeg nævner hende hele tiden?
Carolin er en udvekslingsstudent fra Tyskland og hun bor i den samme værtsfamilie som mig. Da jeg var på vej til lufthavnen kl. 3 om natten for at flyve mod USA, modtog jeg en mail fra min værtsfamilie om at de lige havde besluttet sig for at hoste en anden udvekslingsstudent også, men kun for et par uger indtil organisationen fandt en anden værtsfamilie til hende. Det var noget af en overraskelse og blev lidt overvældet. Som om det ikke var overvældene nok at være på vej til lufthavnen for at forlade mit hjemland i 10 måneders tid? Jeg blev dog glad over nyheden, det skulle nok blive sjovt med en anden udvekslingsstudent!
Da jeg kom frem til lufthavnen i Grand Rapids hvor min værtsfamilie tog i mod mig, var Carolin der allerede (hun var kommet dagen før).
Min værtsfamilie havde allerede besluttet sig for at hun kunne bo hos dem hele året, og det er jeg super glad for!

Carolin og jeg deler værelse. Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden og vi deler mange interesser. Hun er også spejder, hun elsker musik og vi kan begge godt lide at løbe! Det betyder også at vi går til Cross Country sammen. Det har været rigtig skønt her i starten at have en der oplever det samme og som man kan snakke med om det hele. Så følte jeg mig heller ikke helt alene i verdenen da jeg ikke kendte nogen i starten!
Carolin og jeg skal nok få et fantastisk år sammen, med en masse sjove oplevelser. Hun er en skøn ny 'søster'! (tjek forresten lige hendes blog ud her - http://carosabenteuerausland.auslandsblog.de - så kan i samtidigt øve det tyske lidt)
      Amalie Christine

lørdag den 28. september 2013

Oktoberfest & ArtPrize


Her til aften var Carolin, Marcy (min værtsmor) og Kirk (min værtsbror) og jeg til oktoberfest og ArtPrize i Grand Rapids. Da Carolin er fra tyskland hvor oktoberfest stammer fra, havde en af hendes lærere tippet hende om at der blev afholdt oktoberfest i Grand Rapids i denne weekend, så det blev vi altså nød til at tjekke ud! Vi kunne af gode grunde jo ikke nyde en kold tysk øl, men vi fik lækker apfel strudel og kaffe i stedet :-) Bagefter kørte vi mod centrum hvor der i disse uger bliver afholdt ArtPrize. Kort fortalt går ArtPrize udpå at en masse kunstnere har opstillet kunstværker op rundt omkring i hele centrum og er med i en konkurrence. Så det stykke kunst der får flest stemmer vinder, og alle kan stemme på dem. Der er en masse liv og musik og tusind vis af mennesker og det er meget populært. Det var første gang Carolin og jeg var i downtown Grand Rapids og det var super hyggeligt.
I morgen bliver en stille og rolig slappeaf-søndag med tid til at få styr på de sidste lektier, sove længe og  højest sandsynligt løbe en lille tur.
Nu vil jeg gå i seng efter en lang god dag.
      Amalie Christine

onsdag den 25. september 2013

Mit nye hjem

Endelig kom der billeder fra min værtsfamilies hus, mit nye hjem. Jenison er en forstad til Michigans næststørste by, Grand Rapids. Jenison er et område med middelklasse familier og der er også et par store fancy huse rundt omkring. Jenison er også kendt for at have en masse kirker, som de lokale siger "der er en kirke på hvert gadehjørne" (det er dog ikke helt rigtigt, men der er rigtig mange).
Der ligger en masse burgerkings, McDonalds, Subways, små butikker osv. rundt omkring i Jenison og der er kun 10 minutter til det nærmeste store Mall. Der er også op til flere parker med små åer og små stier og flot natur.
Jeg er super glad for min værtsfamilie. De er meget åbne og der gik ikke lang tid før jeg følte mig hjemme og rigtig godt tilpas. De kan godt lide at lave sjov og er overhovedet ikke strenge. Carolin og jeg deler værelse og har hver vores seng, hver vores skab og tøjstativ og en fin sofa.
Alt i alt er jeg super glad for at bo her, i Jenison, Michigan med min skønne værtsfamilie og tyske "søster".
      Amalie Christine

lørdag den 21. september 2013

American Wedding


I dag var vi med vores værtsfamilie til et bryllup i familien. Temaet var faverigt-carnevals agtigt og jeg var især vild med de fine sugerør! Min værtsmor var maid of honor så hun var en stor del af brylluppet og har haft travlt med planlægning osv de sidste par uger.

Det var sjovt at opleve et rigtig amerikansk bryllup med bridesmaids og groomsmen, bruden der kaster buketten (ses på sidste billede ;-)), dans og fest!
Pigen der greb buketten, hedder Britney og er min værtsmors søsters datter, hun er også senior på vores skole og hun er super sød.

søndag den 15. september 2013

NYC dag 2


Så kom der billeder fra dag 2 i New York (langt om længe!). Det er vildt at tænke på at det allerede er over to uger siden! Vil ikke skrive en lang historie, da jeg knap nok kan huske alt hvad vi oplevede, og så siger billeder jo mere end ord.
        Amalie Christine