fredag den 31. januar 2014

Jenison Hockey


Her til aftes var Carolin og jeg til en varsity hockey kamp, Jenison mod Lowell-Caledonia, sammen med Lisa og hendes værtsfamilie og Julius' værtssøster. (Lisa er pigen med huen og det krøllede hår)
Julius, som er udvekslingstudenten fra Finland, har spillet hockey næsten hele hans liv og er nummer 17. Han spillede en rigtig god kamp, men mod slutningen af 2. period brød han pludselig sammen på isen. Han fik hjælp til at rejse sig op og kunne ikke bære sig selv. Vi kunne ikke se hvad der var sket, men vi kunne se at de hjalp ham ud af banen og fik lagt ham ned. Det viste sig at han var dehydreret, og han havde svær ved at kontrollere sig selv og han havde endda problemer med at åbne øjenene og var meget svimmel. Selvom han var ude resten af kampen vandt Jenison (selvfølgelig), og da kampen var slut var han nogenlunde ved sig selv, men stadig meget svimmel og ør i hovedet, men havde det okay.
Ellers havde vi en rigtig god aften, og det var sjovt at opleve en high school hockey kamp. De er allesammen meget talentfulde og det var en rigtig god kamp.

I morgen er det Allys 9 års fødselsdag og jeg har min næstsidste cheer konkurrence. Efter min konkurrrence tager Carolin og jeg hjem til vores veninde og holder sleepover, da vores hus kommer til at være fyldt med 8-9årige højlydte piger. Søndag aften står der Super Bowl på programmet, endnu en sjov Amerikansk 'højtid' ;-)
      Amalie Bagger

torsdag den 30. januar 2014

Billeder af sneen


Her er et par billeder af sneen rundt omkring i Jenison og af vores hus. Det sidste billede er min skole, som er dækket mere eller mindre af sne. Vi havde dog endelig skole i dag.
Det sneede en masse igen her til aften, og de lover snestorm i næste uge igen.

onsdag den 29. januar 2014

Snowdays


Tirsdag aften så det endelig ud som at vejret var nogenlunde, og det var ikke helt umuligt at køre på vejene. Onsdag var en latestart, så vi skulle egentlig møde klokken 10 i stedet for klokken 8. Da jeg vågnede op i morges skinnede solen, og det så heller ikke ud til at det havde sneen yderligere. Men da jeg kom ud i stuen for at gå i bad i morges, sagde min værtsfar at skolen havde lukket igen i dag på grund af vejret, så jeg smuttede tilbage i sengen igen.

Den første dag vi havde snefri var jeg lykkelig. Men nu har vi haft 4 dage plus weekenden hvor vi nærmest har været sneet inde! I går slap vi dog lidt ud. Vi tog med Brittany ud og købte ind, og tog hjem og farvede Carolins hår og senere tog vi hjem til Lisa og spiste pizza.
Ellers har vi været indendøre i næsten 6 dage i træk. Jeg har fået læst to bøger, drukket litervis af te og kaffe, spist mange pandekager, lyttet til musik, gloet ud i luften og drømt om palmer og 30 grader.
Selvom jeg elsker at sove længe, så vil jeg egentlig gerne tilbage til virkeligheden igen, så vi krydser fingre for skole i morgen!
Der er dog håb forude, da skolen ikke har aflyst eftermiddags aktiviteter, så jeg kan stadig komme til min cheerleading konkurrence her til aften!

Nu vil jeg lave mig en toastet peanutbutter sandwich, drikke noget mere kaffe og skrue højt op for musikken og nyde kedsomheden inden vi starter i skole igen.
      Amalie Christine

mandag den 27. januar 2014

En uge uden sne

I Michigan falder sneen stadig ned i store mængder og vi ved allerede nu, at vi har snefri igen i morgen.  Vejene er dækket med sne og ved vejkanten er der mindst halvanden meters sne. Carolin og jeg er ved at blive godt trætte af kun at være indendøre fem dage i træk og ikke at have lavet andet end at sidde i vores pyjamas og spise kage.

MEN om ikke særlig længe (11 dage) smutter vi langt væk fra sneen i en uges tid. Vi skal nemlig til Hawaii gennem vores organisation, CETUSA, og en masse andre awesome udvekslingstudenter. På turen bor vi på hotel i Waikiki. Vi kommer til at lære hula dancing, surfing, tur til Pearl Harbor, Snorkeling, hike ved en vulkan og en masse andre spændene oplevelser! Vi glæder os helt enormt meget. Især til at komme væk fra kulden!
      Amalie Christine

fredag den 24. januar 2014

OUR ROOM

Nu har Carolin og jeg boet på dette værelse i fem måneder og jeg har endu ikke vist jer nogle billder overhovedet. En af grundende er at vi begge to er store rovedhoveder så 99% af tiden ligger der tøj, skolebøger og andet sjovt ud over det hele. Men i dag havde vi snefri (igen), så formiddagen stod på hovedrengøring, og så skyndte jeg mig lige at tage et par billeder inden det hele er rodet til igen.

Min værtsfamilies hus er ikke mega stort og de har i forvejen to børn og hund, så der er ikke flere værelser i huset. Så vores værelse er en del af deres anden stue (hvilket forklarer pejsen). Det gør dog ikke noget, da de har sat en væg op til at dele rummet op så vi har en rigtig væreleses følelse. Værelset er også rigeligt stort og der er plads til sofa, senge og to skabe, så det er jo rigtig fint. På den ene væg har vi lavet en fin billedvæg med kort og billeder som vi har fået tilsendt, og så hænger mit fine danske flag ved siden af. På hver vores side af pejsen har vi vores tøjskabe, men vi plejer som regel at deles om hindandens tøj.

Det er rigtig rart at have en at dele værelse med, og vi har et fantastisk venskab. Vi skændes endda som søskende! Det bliver helt underligt at jeg hjemme i danmark skal sove alene på mit værelse, og ikke kan have lange snakke midt om natten eller dele mit tøj med Carolin!

Håber i alle har det rigtig godt hjemme i DK, her sner det stadig og vi har lune temperaturer omkring de -20.
      Amalie Christine

torsdag den 23. januar 2014

School Update

Det nye semester er nu officielt startet og jeg har to nye klasser i stedet for min Michigan History og Film and Media. Så nu har jeg i stedet Journalism og Introduction to Art. Det var egenltig meget rart med lidt forandring efter at have et halvt år med de samme seks fag hver dag. Min Art class er super hyggelig og min lærer er meget entusiatisk og underviser kun kunst. Klasselokalet er pyntet med kunstværker over det hele, og fyldt med materialer og redskaber til at lave kunst. VI sidder allesammen ved borde med fem personer og har hele timen til at lave kunst og hyggesnakke, mens der bliver spillet musik over højtalerne.

Marie, den anden tyske udvekslingsstudent var her kun for det ene semester og er derfor allerede hjemme i Tyskland igen. Tilgengæld er der startet tre nye udvekslingstudenter, Marco fra Italien, Vale fra Bolivia og Lisa fra Østrig. De er alle tre rigtig søde og vi har planer om at tage til skolens Hockey kamp sammen på fredag.

I sidste uge havde vi vores eksamener og jeg fik A'er og B'er. Så det var en god måde at afslutte 1. semester på.
Det er underligt at tænke på at halvdelen af året allerede er ovre og jeg er sikker på at de sidste fem måneder kommer til at gå super stærkt, så det er bare om at nyde det hele så længe det varer!
      Amalie Christine

lørdag den 18. januar 2014

Competitive Cheerleading

Som i ved, er jeg på min skoles Competetive Cheer team, og tænkte at det var på tide at fortælle lidt om det. Og siden jeg fik overtalt Carolin til at tage til min konkurrence i dag med hendes kamera, så har jeg nu også nogle billeder jeg kan vise jer!

Det er sådan at vores skole har to Cheer hold. Junior Varsity (JV) og Varsity, hvor varsity er de bedste/mere øvede. Da jeg jo aldrig har været cheerleader før, så kom jeg på JV. Jeg er glad for at være på JV fordi jeg så rent faktisk har mulighed for at konkurrere, men på den anden side så er de fleste også freshman og sophomores på JV, hvor det er juniors og seniors på Varsity og jeg kender en del af pigerne derfra. Men det er nu ok.

Vi har træning hver dag efter skole og konkurrencer hver lørdag og nogle onsdage, hvor vi går igennem vores rounds og træner vores skills.
Til konkurrencerne har vi tre rounds vi fremfører. Først viser alle hold deres round 1, derefter viser alle deres round 2, og tilsidst round 3.

Round 1 er mest fokuseret på stemmer (ja, man råber højt), motions, formations, punching og ansigtsudtryk. Den er rimelig basis og har ikke springs og stunts og andet crazy.

Round 2 er mest med flip, back walk-overs og andre skills.

Round 3 er stunts. Altså hvor vi løfter folk op i vejret og kaster dem rundt ;-)

I rpund 3 er jeg sidebase på venstre side af vores flyer, hvilket vil sige at jeg holder den ene fod. Og selvom jeg måske ikke er den bedste til skills og at slå saltomotaler og gå ned i splits er jeg faktisk en rigtig god base og får mange komplimenter fra resten af mit team.

Det er rigtig sjovt at opleve at være en del af et rigtig amerikansk cheerleading team og jeg får set en masse forskellige High Schools når vi tager rundt til konkurrencer. Og så får jeg også massere tid til at snakke med de andre søde piger og forbrænde al den pizza og peanutbutter jeg spiser!
      Amalie Christine