søndag den 6. oktober 2013

High School life

Har allerede udgivet et indlæg omkring min High School, men her er et par billeder fra skolen. De er allesammen taget i min Yearbook class hvor vi de sidste par dage har øvet os i at tage billeder fra forskellige vinkler og med forskellige kameraer.

Min high school er som man forbinder med en rigtig amerikansk high school. Med lange gange med lockers, stort biblotek, mange forskellige sportshold, stort cafeteria, school spirit osv.

Det går godt i skolen. Klarer mig rimelig godt i det fleste fag. Algebra 2 var svært i starten, da niveauet var noget højere end hvor vi slap i 9. og så er det jo også på engelsk med nye ord og begreber. Jeg har dog altid været god til at fange matematik og jeg kom ret hurtigt ind i det, så snart jeg fik lært de nye ord. Jeg fik endda 100% rigtigt i den første quiz!

U.S history og Michigan history er rigtig spændende. Selvom de fleste af eleverne har boet i michigan hele deres liv er jeg ikke dårligere i de fag end de andre. I nogle af quizzerne klarede jeg mig rent faktisk bedre end de fleste! Det betyder dog ikke at det er kedeligt og uden udfordringer. For det er jo alt sammen nyt stof og USA har en kort, men interessant historie!

I Chemistry går det også godt. Nogle af tingende ligger på et lidt højere niveau, og noget ligger på et lavere niveau. Det er en ok balance og det virker hverken for nemt eller for svært. Vi havde en Final Exam Pre Test for en uge siden, og jeg troede at jeg klarede mig rigtig skidt, men det viste sig at jeg var den der klarede sig bedst! Det er jeg altså ret stolt over ;-)

Film and Media Analysis er super sjovt. Det meste af tiden ser vi bare film og analyserer dem. De sidste to uger har vi dog haft et emne om film historie og holdte fremlæggelser i grupper. Det var min første fremlæggelse og jeg var ret nervøs, men da jeg først kom i gang gik det rigtig fint, og jeg fik et A og "Exellent job!".

Min sidste class er Yearbook. Det går mest af alt bare ud på at tage billeder, skrive tekst og designe dette års Yearbook. her fortiden arbejder vi med forskellige Photo Challenges for at lærer kameraerne bedre at kende og få inspiration og ideer til at tage billeder fra forskellige vinkler og med forskellige indstillinger. Lige et fag for mig!

Den største forskel fra den Danske skole er at man har forskellige klasser i de forskellige fag og at man ar de samme 6 fag/skema hver dag. At vi kun har 5 min mellem hver klasse til at gå fra den ene ende af skolen til den anden med super crowdede hallways kan være lidt stressende nogle dage!

I morgen skydes homecoming week i gang med Pyjamas Day (vilket er lækkert på en mandag!) og hele ugen er der spiritweek og forskellige sjove ting. Mere om det en anden dag!

Jeg vil lægge mig til at sove nu, efter en god lang weekend
      Amalie Christine


2 kommentarer:

  1. Hej Amalie,
    Det er dejligt at se alle disse billeder fra din highschool hverdag, samt læse om hvor godt du klarer dig "over there".
    Næste gang vil vi da gerne se lidt fra dit "hjem" :-)
    Knus fra bedste og farfar - vi er stolte af dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Jeg vil poste lidt billeder fra mit hjem og min hverdag i den nærmeste fremtid ;-)
      Knus Amalie

      Slet