HAPPY NEW YEAR

Så er der blot få timer tilbage af år 2013, og et nyt kapitel, 2014, er lige om hjørnet.
År 2013 har været et meget anderledes år. Det har været både op og ned. 2013 var året hvor jeg fyldte 15, året hvor jeg langt om længe afsluttede 10 års folkeskole, var i spanien for første gang, fik mit første rigtige job og forlod mine trygge rammer og familie i Danmark for at tage på udvekslingsophold i Michigan i 10 måneder. Her har jeg fået en masse fantastiske oplevelser og en masse fantastiske venskaber. År 2014 bliver et år med flere spændene oplevelser. Det bliver året hvor jeg fylder 16, året hvor jeg tager til Hawaii sammen med udvekslingsstudenter fra hele verdenen, hvor jeg kører med min værtsfamilie ned til Florida, tager på spejderlejr i Canada, Washington D.C, starter på gymnasiet og en masse andre spændene og hyggelige oplevelser. Jeg ser frem til det nye år, og så er det jo også året hvor jeg kommer hjem til min dejlige familie, efter 10 måneder fuld af oplevelser.
Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår!
     Amalie Christine

Jul i Michigan

Den amerikanske jul er ikke meget anderledes fra den danske, dog føltes den meget anderledes!
Vi startede allerede i november med at høre julemusik, hvilket var til Carolins største ærgelse, da hun ikke kan lide julemusik. Min værtsmor og jeg fik dog sunget og danset en masse til gode klassiske amerikanske julesange. I løbet af december, endda allerede før thanksgiving, er der pyntet op til jul alle steder. Alle huse havde skiftet deres halloween dekorationer ud med julelys i alle farver og julefigurer. Der var endda et hus der havde deres eget lille lysshow, hvor man kunne holde udenfor i bilen og tune ind på en radiokanal, og så blinkede deres julelys i takt til musikken!
De fleste amerikanere tager også deres fine plastik juletræ frem i starten af december og pynter hele huset.Vores familie havde dog købt et rigtigt grantræ.
I skolen var der også pyntet op til jul og der blev endda spillet julemusik i højtalerne mellem timerne.
Skolen har bygget en ny stor seperat bygning i år, som blev færdig i november, som er en stor flot koncertsal. Og siden Carolin er i et af korene og Brittany er i et andet kor og symfoniorkesteret så var vi også til to julekoncerter i den nye koncertsal. Det lød fantastisk flot og meget professionelt, selvom det bare var highschool elever! Carolin var også meget begejstret fordi de skulle synge Silent Night på tysk :)
I den sidste uge op mod juleferien var min familie ramt af sygdom. Ally og jeg var hjemme mandag og tirsdag og Carolin var hjemme torsdag. Vi havde allesammen ondt i halsen, kvalme, svimmelhed og en lille smule feber. Vores juleferie startede oprindeligt d. 21, men fordi vi havde så meget sne så havde vi en snowday om fredagen. Det var dejligt med en ekstra fridag og om lørdagen havde vi det allesammen meget bedre!
Vi brugte det meste af weekenden på at købe de sidste julegaver, bage småkager og slappe af.
Mandag gik jeg så småt i gang med at bage klejner og gøre klar til risalamande. Jeg lavede dejen til klejnerne og smuttede 500g mandler. Om aftnen tog hele familien, inklusive Mima og Papa i kirke til en slags julegudstjeneste. Det var MEGET anderledes end den danske folkekirke! Selve gudstjenesten startede ud med et band, der bestod af elguitar, keyboard osv., der spillede julemusik. Og det meste af gudstjenesten var egentlig bare fællessang og præsten havde skjorte og jeans på. Noget af en oplevelse!
Juleaftensdag havde vi travlt. Der skulle gøres rent og gøres klar. Jeg gik også i gang med at lave risengrøden til risalamande, og det tog sin tid da jeg kogte risengrød på et kg grødris og blev nødt til at lave det over tre omgange! Jeg fik også tid til at lave klejner, men måtte give jobbet vidre til min værtsforældre midt i friturestegningen, da jeg havde lovet min familie i Danmark at skype. Det var rigtig rart at se dem alle sammen og jeg kunne godt mærke at jeg savnede dem.
Om aftenen kom næsten hele familien over. Juleaften var meget anderledes. Maden bestod af forskellige tilbragte retter som sandwiches, chips, frugtfad og julesmåkager, som vi spiste som buffet. Resten af aftenen spillede vi spil og snakkede.
Juledag blev vi vækket meget tidligt af vores yngste værtssøster Ally der kom løbende ind på vores værelse og tændte lyset og råbte "MERRY CHRISTMAS" inden hun stormede hen i mod julesokkerne der var fyldt med små gaver og juleslik. Julemanden havde også været forbi med en anden gave, pigerne havde nemlig fået en xbox one, som de var meget meget lykkelige for. Den næste times tid gik herefter med at udveksle gaver. Jeg fik en masse fine ting, blandt andet en julepyjamas. Det er åbenbart en tradition at man får en pyjamas! Senere på dagen tog vi over til Mima og Papas hus hvor hele familien igen var samlet. Her fik vi god mad og fik flere gaver. Jeg serverede også min risalamande for dem, og de elskede den! De syntes også at det var en sjov idé med at finde den hele mandel og vinde en mandelgave. Som mandelgave havde jeg fundet en traditionel marcipangris i World Market. Papa fandt mandlen og meget glad for grisen.

Jeg har haft en meget anderledes jul i år og det har været rigtig sjovt at opleve. Jeg kan for alvor mærke at jeg virkelig er kommet i en fantastisk værtsfamilie, og jeg rigtig føler mig som en del af familien. Ikke bare min værtsfamilie men sammen med hele familien!

De sidste par dage har vi bare nydt at vi har ferie og vi har heldigvis en hel uge mere! Jeg vil skrive mere om min ferie senere, for klokken er næsten midnat og jeg har cheerleading i morgen tidligt.
      Amalie Christine

GLÆDELIG JUL!

Rigtig glædelig jul til jer alle sammen!
Jeg har haft nogle rigtig rigtig hyggelige dage og har fejret julen med min skønne værtsfamilie. Jeg har taget lidt billeder og video af festlighederne, og jeg vil meget snart poste et par stykker og fortælle jer om min oplevelse af den amerikanske jul.
Jeg håber at i nyder ferien lige så meget som vi gør. Jeg har forhåbentlig mere tid her i ferien til at blogge, og satser på at der kommer juleindlæg op en af de næste par dage.
Det har været en meget lang, men fantastisk, dag i dag, og jeg er meget udkørt og glad. Min jul i år har helt klart været anderledes, men hold da op hvor har det været en dejlig oplevelse!
     Amalie Christine
   

Its beginning to look a lot like christmas...

Så er december kommet godt i gang og der er kun en uge tilbage før juleferien! Her i Michigan ligner det også for alvor jul. Vi har mindst 20 cm sne og alle huse er pyntet med julelys og lysende julefigurer i alle farver. I tirsdags blev alle aktiviteter efter skole aflyst på grund af meget sne, men vi har dog ikke haft nogle snowdays endnu. Min værtsfamilie, især min værtsmor, ELSKER jul! Hende og jeg har hørt og sunget julemusik siden november og Carolin og min værtsfar er ved at blive rigtig trætte af det ;) 

Jeg har fået tilsendt kalenderlys og julepynt fra Danmark og min værtsfamilie syntes at det er super hyggeligt. De syntes dog også at det er mega underligt at vi har levende lys på vores juletræ i Danmark, især når vi endda har papir julepynt hængende rundt om. Sidste søndag tog vi ud og købte et juletræ og har pyntet det med en masse julepynt. Det meste af julepyntet består af plastik figurer, der hænger endda figurer fra starwars og underlige figurer der kan synge, (jeg har dog fået sneget et par danske julehjerter og kræmmerhuse ind i mellem). Rundt om er en lyskæde i alle regnbuens farver og en glimmer krans. De har ingen julestjerne på toppen, men i stedet har de en stor engle dukke! 

Selvom der er massere af tegn på jul alle steder, så savner jeg stadig vores danske julehygge. Jeg elsker familie traditioner og hygge, og det er underligt at jeg skal holde denne jul uden min dejlige familie. 

Til gengæld er jeg så heldig at jeg kan få lov til at opleve en rigtig amerikansk jul, med alle deres familietraditioner. 

I dag havde jeg min første Copetitive Cheer konkurrence og her til aften skal vi til en hockey kamp. I morgen starter vi dagen med at tage i kirke hvor mine "fætre" viser et teaterstykke og senere til familie fødselsdag x 2. Så det bliver en travl weekend

Jeg vil fortælle jer mere om cheerleading senere hen, men hvis i har lyst til at se en lille video fra vores generalprøve i forgårs så kan i se den på min hjemmeside.

     Amalie Christine

CETUSA Cookie Party

I går aftes var jeg til et Cetusa event med alle de andre udvekslingstudenter i Grand Rapids området. Vi spise hotdogs og dekorerede flotte julesmåkager og fik snakket en hel masse. Det var utroligt hvor mange forskellige sprog der blev talt i lokalet! Vi var fire fra Danmark, fire fra tyskland, to fra Norge, en masse fra Spanien, en fra Mexico, Finland, Kina, Syd Korea, Tyrkiet og så var næsten halvdelen fra Brasilien.
Jeg fik snakket en masse dansk, engelsk og endda også lidt tysk! Udvekslingstudenter er de sødeste og mest åbne mennesker, og jeg havde en fantastisk aften.

Nu vil jeg smutte til Cheerleading practice og herefter nyde en skøn weekend med venner og familie.
     Amalie Christine

Thanksgiving

I dag fik jeg jeg lov til at være med til at fejre en af de mest amerikanske højtider; Thanksgiving!

Carolin, Ally, Kayla og jeg hjalp min værtsmor, Marcy, med at forberede maden i går, da vi alle havde fri fra skole. Vi brugte hele formiddagen og eftermiddagen og senere hen på aftenen tog de andre ud for at aflevere maden hos Marcys forældres, Mema og Papa's, hus, og tog ud for at handle det aller sidste ind. Jeg måtte dog blive hjemme i min seng da jeg havde fået hovedpine og knapt nok kunne bevæge mig uden at det snurrede og gjorde ondt. Da jeg gik i seng i går aftes var min hovedpine dog heldigvis blevet bedre, og jeg håbede på at den ville være forsvundet næste dag så jeg kunne nyde min første Thanksgiving uden hovedpine.

Jeg vågnede op i morges og følte mig frisk og hovedpinen var heldigvis forsvundet. 

Vi kørte mod Mema og Papa's ved ellevetiden og hjalp til med at dække bord og gøre maden klar. De andre gæster kom en times tid senere. Det var hele min værtsmors side af familien. Hendes to søstre med børn og mand og hendes bror. Klokken 12.30 var fodboldkampen på i tv'et. Detroit Lions spillede mod Green Bay. Da maden var klar, satte vi os alle til bords og Papa læste op fra biblen og vi bedte alle sammen bordbøn. På bordet var der kalkun, kartoffelmos, sweet potatoes, majs, brød, stuffing, sovs, jello, tranebær gele og green bean casserole. Det smagte alt sammen rigtig godt, og jeg blev forfærdelig mæt! Efter maden var det tid til at lege i sneen med de yngre børn i familien og se fodbold. Da vi havde slået maver og der var blevet lidt plads igen, blev tærterne serveret. Der var pumpkin pie, apple pie, cherry pie, chocolate pie, cheesecake cupcakes og den bedste af dem alle; pecan pie! Endu en gang var min mave fuldstændig fyldt!

Senere på aftenen spillede vi airhockey og planlage de ting vi skal ud og købe på rigtig gode tilbud i morgen på Black Friday. Butikkerne åbner allerede midnat, og folk har ligget i telt i dage! Vi regner mest med bare at køre rundt i morgen og opleve det, og måske finde nogle gode tilbud.

Min Thanksgiving har været helt fantastisk, og jeg er rigtig taknemmelig for min dejlige værtsfamilie. Ikke kun min værtsforældre og søskende, men bedsteforældre, kusiner og fætre, onkler og tanter. De er super søde og åbne, og det er fantastisk at have hele denne nye amerikanske familie!

Håber i alle har haft en god dag, om i har holdt thanksgiving eller bare en hel almindelig november torsdag!

     Amalie Christine

Tak!

Har allerede fået tilsendt fire fine pakker under mit ophold. Og jeg må sige at jeg bestemt ikke er i lakrids underskud! Tror faktisk jeg har spist mere lakrids herovre end jeg plejer at gøre hjemme i Danmark :)

Jeg har fået danske modeblade, et hjemmestrikket halstørklæde fra min skønne søster, rugbrødsblanding, dåseleverpostej, postkort og breve, bolcher og karamel fra dejlige Bornholm og ikke mindst et dansk flag!

Jeg har derudover også modtaget en masse fint julepynt, julelys, pebernødder, klejnekniv og grødris til at lave ris a la mandel. Så jeg er klar til at nyde en rigtig Amerikansk jul, med et touch af god gammel dansk jul.

Jeg er meget taknemmelig for alle de fine pakker, og det er noget af det bedste at komme hjem fra skole og finde en pakke på dørtrinnet med mit navn på.

Igen - mange tak! Det er altid rart at have en del af Danmark med mig!

Exchange is...

En udvekslingsstudent postede denne tekst på fb, og det blev jeg lige nød til at reposte. Det er svært at beskrive denne situation jeg er i, men denne tekst beskriver det perfekt! 

"Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. How that girl is going to react when you see her again. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you.
Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s bugs.. and bears. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world.
It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.
Exchange is falling in love with this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…
Exchange is understanding.
Exchange is unbelievable.
Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year.
And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents.
Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it!"

Hunderæd

Jeg har altid været bange for hunde, og da jeg var yngre kunne jeg ikke engang krydse en hund på gaden, selvom den var i snor og ejeren havde styr på den. Mit hjerte hamrede og jeg holdte vejret, skyndte mig forbi og gik i så stor en cirkel udenom som overhovedet muligt. Jeg har tusindvis af gange fået kommentaren "den gør jo ikke noget". Og jeg har altid tænk, at det kunne de jo sagtens sige, de ved ikke hvordan det er at være bange for hunde. Med årene blev jeg bedre til at omgås med hunde, var okay med at have en hund i samme rum. Men jeg holdte altid øje med den ude af øjenkrogen, sad med benene oppe på stolen hvis den nu skulle gå under boret. Det værste øjeblik var altid det øjeblik når jeg kom hjem til nogen og deres hund kom hoppende og springene, gøede og jeg altid stod der med frygt i øjnene og tæt på at tisse i bukserne. Jeg har altid hadet at jeg var så bange for hunde, og alle har altid set det som åndsvagt. jeg prøvede at tage mig sammen hver gang jeg var i nærheden af hunde, og prøvede at tage det roligt. Men når jeg stod i situationen var det ikke helt så nemt.

Da jeg fik mine papirer på min værtsfamilie stod der at de havde en hund. Lexi. De fortalte at hun var en 1 1/2 år gammel schæferhund. Overraskende nok var jeg ikke særlig skræmt ved tanken om at bo med en stor schæferhund. Det burde være på tide at jeg lærte at kunne leve og omgås med menneskes bedste ven. Der må vel være en grund til at hunden er udnævnt som dette.

Jeg har nu boet med Lexi i over to måneder og jeg må indrømme at det var absolut ikke nemt de første par dage. Men jeg bed mig selv i tungen og tog mig sammen og der gik ikke lang tid før min frygt for hende var fuldstændig forsvundet. Jeg nyder faktisk at have en hund i huset. 

Når jeg om aftenen sidder i sofaen og hun kommer ind og lægger sig og putter sig ind til mine fødder eller følger mig rundt i huset og giver mig hendes tilsavlede tennis bold. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Og når jeg har venner på besøg der kommer ind af døren og Lexi kommer løbende og gør, så er det min tur til at sige "bare rolig hun gør ikke noget." Og det er fantastisk.

Roller skating

Lørdag aften tilbragte jeg sammen med Anna (Sverige), Silvia (Spanien), Marie (Tyskland) og Carolin. De er alle sammen udvekslingsstuddenter og vi går alle sammen på Jenison. De er super søde og det er rart at have hinanden.
Da vi ikke har nogle klasser sammen og alle sammen har forskellige sport efter skole, har vi ikke så tit tid til at snakke og hænge ud. Men da vi alle sammen var ledige lørdag aften, kom Marie op med den ide at vi kunne tage ud og stå på rulleskøjter.

Først tog vi ud at spise på en rigtig hyggelig og rigtig amerikansk steakhouse. Her fik vi de lækreste burgere og bøffer mens vi var omringet af tvskærme der viste amerikansk fodbold og god stemning. 

Herefter tog vi hen til rulleskøjtehallen. Da vi trådte indenfor var det som om vi havde trådt tilbage i tiden, på en god måde! Skøjtehallen var fyldt med diskolys og neonfarver på væggen og 80'er og 90'er musik strømmede ud af højtalerne mens alle rullede rundt på deres firhjulede rulleskøjter med pinke hjul. 

Jeg har stået på skøjter på is før, men aldrig rulleskøjter og var noget usikker i starten, men jeg fik da fanget det. Jeg væltede ikke en eneste gang, og kom kun til at ramme nogle i hovedet to gange med mine flagrende arme mens jeg desperat prøvede at holde balancen.

Vi havde god tid til at snakke, grine og have det super sjovt. Og selvom jeg nu har en vabel på min storetå, så havde jeg en fantastisk aften, med mine skønne venner. 

Jeg nyder livet som udvekslingsstudent og glæder mig til i morgen, hvor jeg har første dag til Competetive Cheer (konkurence Cheerleading)! Jeg er jo nødt til at prøve Cheerleading når nu jeg er i USA :)

     Amalie Christine