søndag den 24. november 2013

Tak!


Har allerede fået tilsendt fire fine pakker under mit ophold. Og jeg må sige at jeg bestemt ikke er i lakrids underskud! Tror faktisk jeg har spist mere lakrids herovre end jeg plejer at gøre hjemme i Danmark :)

Jeg har fået danske modeblade, et hjemmestrikket halstørklæde fra min skønne søster, rugbrødsblanding, dåseleverpostej, postkort og breve, bolcher og karamel fra dejlige Bornholm og ikke mindst et dansk flag!

Jeg har derudover også modtaget en masse fint julepynt, julelys, pebernødder, klejnekniv og grødris til at lave ris a la mandel. Så jeg er klar til at nyde en rigtig Amerikansk jul, med et touch af god gammel dansk jul.

Jeg er meget taknemmelig for alle de fine pakker, og det er noget af det bedste at komme hjem fra skole og finde en pakke på dørtrinnet med mit navn på.

Igen - mange tak! Det er altid rart at have en del af Danmark med mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar