Lørdag aften tilbragte jeg sammen med Anna (Sverige), Silvia (Spanien), Marie (Tyskland) og Carolin. De er alle sammen udvekslingsstuddenter og vi går alle sammen på Jenison. De er super søde og det er rart at have hinanden.
Da vi ikke har nogle klasser sammen og alle sammen har forskellige sport efter skole, har vi ikke så tit tid til at snakke og hænge ud. Men da vi alle sammen var ledige lørdag aften, kom Marie op med den ide at vi kunne tage ud og stå på rulleskøjter.
Først tog vi ud at spise på en rigtig hyggelig og rigtig amerikansk steakhouse. Her fik vi de lækreste burgere og bøffer mens vi var omringet af tvskærme der viste amerikansk fodbold og god stemning.
Herefter tog vi hen til rulleskøjtehallen. Da vi trådte indenfor var det som om vi havde trådt tilbage i tiden, på en god måde! Skøjtehallen var fyldt med diskolys og neonfarver på væggen og 80'er og 90'er musik strømmede ud af højtalerne mens alle rullede rundt på deres firhjulede rulleskøjter med pinke hjul.
Jeg har stået på skøjter på is før, men aldrig rulleskøjter og var noget usikker i starten, men jeg fik da fanget det. Jeg væltede ikke en eneste gang, og kom kun til at ramme nogle i hovedet to gange med mine flagrende arme mens jeg desperat prøvede at holde balancen.
Vi havde god tid til at snakke, grine og have det super sjovt. Og selvom jeg nu har en vabel på min storetå, så havde jeg en fantastisk aften, med mine skønne venner.
Jeg nyder livet som udvekslingsstudent og glæder mig til i morgen, hvor jeg har første dag til Competetive Cheer (konkurence Cheerleading)! Jeg er jo nødt til at prøve Cheerleading når nu jeg er i USA :)
Amalie Christine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar