Thanksgiving

I dag fik jeg jeg lov til at være med til at fejre en af de mest amerikanske højtider; Thanksgiving!

Carolin, Ally, Kayla og jeg hjalp min værtsmor, Marcy, med at forberede maden i går, da vi alle havde fri fra skole. Vi brugte hele formiddagen og eftermiddagen og senere hen på aftenen tog de andre ud for at aflevere maden hos Marcys forældres, Mema og Papa's, hus, og tog ud for at handle det aller sidste ind. Jeg måtte dog blive hjemme i min seng da jeg havde fået hovedpine og knapt nok kunne bevæge mig uden at det snurrede og gjorde ondt. Da jeg gik i seng i går aftes var min hovedpine dog heldigvis blevet bedre, og jeg håbede på at den ville være forsvundet næste dag så jeg kunne nyde min første Thanksgiving uden hovedpine.

Jeg vågnede op i morges og følte mig frisk og hovedpinen var heldigvis forsvundet. 

Vi kørte mod Mema og Papa's ved ellevetiden og hjalp til med at dække bord og gøre maden klar. De andre gæster kom en times tid senere. Det var hele min værtsmors side af familien. Hendes to søstre med børn og mand og hendes bror. Klokken 12.30 var fodboldkampen på i tv'et. Detroit Lions spillede mod Green Bay. Da maden var klar, satte vi os alle til bords og Papa læste op fra biblen og vi bedte alle sammen bordbøn. På bordet var der kalkun, kartoffelmos, sweet potatoes, majs, brød, stuffing, sovs, jello, tranebær gele og green bean casserole. Det smagte alt sammen rigtig godt, og jeg blev forfærdelig mæt! Efter maden var det tid til at lege i sneen med de yngre børn i familien og se fodbold. Da vi havde slået maver og der var blevet lidt plads igen, blev tærterne serveret. Der var pumpkin pie, apple pie, cherry pie, chocolate pie, cheesecake cupcakes og den bedste af dem alle; pecan pie! Endu en gang var min mave fuldstændig fyldt!

Senere på aftenen spillede vi airhockey og planlage de ting vi skal ud og købe på rigtig gode tilbud i morgen på Black Friday. Butikkerne åbner allerede midnat, og folk har ligget i telt i dage! Vi regner mest med bare at køre rundt i morgen og opleve det, og måske finde nogle gode tilbud.

Min Thanksgiving har været helt fantastisk, og jeg er rigtig taknemmelig for min dejlige værtsfamilie. Ikke kun min værtsforældre og søskende, men bedsteforældre, kusiner og fætre, onkler og tanter. De er super søde og åbne, og det er fantastisk at have hele denne nye amerikanske familie!

Håber i alle har haft en god dag, om i har holdt thanksgiving eller bare en hel almindelig november torsdag!

     Amalie Christine

Tak!

Har allerede fået tilsendt fire fine pakker under mit ophold. Og jeg må sige at jeg bestemt ikke er i lakrids underskud! Tror faktisk jeg har spist mere lakrids herovre end jeg plejer at gøre hjemme i Danmark :)

Jeg har fået danske modeblade, et hjemmestrikket halstørklæde fra min skønne søster, rugbrødsblanding, dåseleverpostej, postkort og breve, bolcher og karamel fra dejlige Bornholm og ikke mindst et dansk flag!

Jeg har derudover også modtaget en masse fint julepynt, julelys, pebernødder, klejnekniv og grødris til at lave ris a la mandel. Så jeg er klar til at nyde en rigtig Amerikansk jul, med et touch af god gammel dansk jul.

Jeg er meget taknemmelig for alle de fine pakker, og det er noget af det bedste at komme hjem fra skole og finde en pakke på dørtrinnet med mit navn på.

Igen - mange tak! Det er altid rart at have en del af Danmark med mig!

Exchange is...

En udvekslingsstudent postede denne tekst på fb, og det blev jeg lige nød til at reposte. Det er svært at beskrive denne situation jeg er i, men denne tekst beskriver det perfekt! 

"Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. How that girl is going to react when you see her again. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you.
Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s bugs.. and bears. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world.
It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.
Exchange is falling in love with this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…
Exchange is understanding.
Exchange is unbelievable.
Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year.
And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents.
Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it!"

Hunderæd

Jeg har altid været bange for hunde, og da jeg var yngre kunne jeg ikke engang krydse en hund på gaden, selvom den var i snor og ejeren havde styr på den. Mit hjerte hamrede og jeg holdte vejret, skyndte mig forbi og gik i så stor en cirkel udenom som overhovedet muligt. Jeg har tusindvis af gange fået kommentaren "den gør jo ikke noget". Og jeg har altid tænk, at det kunne de jo sagtens sige, de ved ikke hvordan det er at være bange for hunde. Med årene blev jeg bedre til at omgås med hunde, var okay med at have en hund i samme rum. Men jeg holdte altid øje med den ude af øjenkrogen, sad med benene oppe på stolen hvis den nu skulle gå under boret. Det værste øjeblik var altid det øjeblik når jeg kom hjem til nogen og deres hund kom hoppende og springene, gøede og jeg altid stod der med frygt i øjnene og tæt på at tisse i bukserne. Jeg har altid hadet at jeg var så bange for hunde, og alle har altid set det som åndsvagt. jeg prøvede at tage mig sammen hver gang jeg var i nærheden af hunde, og prøvede at tage det roligt. Men når jeg stod i situationen var det ikke helt så nemt.

Da jeg fik mine papirer på min værtsfamilie stod der at de havde en hund. Lexi. De fortalte at hun var en 1 1/2 år gammel schæferhund. Overraskende nok var jeg ikke særlig skræmt ved tanken om at bo med en stor schæferhund. Det burde være på tide at jeg lærte at kunne leve og omgås med menneskes bedste ven. Der må vel være en grund til at hunden er udnævnt som dette.

Jeg har nu boet med Lexi i over to måneder og jeg må indrømme at det var absolut ikke nemt de første par dage. Men jeg bed mig selv i tungen og tog mig sammen og der gik ikke lang tid før min frygt for hende var fuldstændig forsvundet. Jeg nyder faktisk at have en hund i huset. 

Når jeg om aftenen sidder i sofaen og hun kommer ind og lægger sig og putter sig ind til mine fødder eller følger mig rundt i huset og giver mig hendes tilsavlede tennis bold. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Og når jeg har venner på besøg der kommer ind af døren og Lexi kommer løbende og gør, så er det min tur til at sige "bare rolig hun gør ikke noget." Og det er fantastisk.

Roller skating

Lørdag aften tilbragte jeg sammen med Anna (Sverige), Silvia (Spanien), Marie (Tyskland) og Carolin. De er alle sammen udvekslingsstuddenter og vi går alle sammen på Jenison. De er super søde og det er rart at have hinanden.
Da vi ikke har nogle klasser sammen og alle sammen har forskellige sport efter skole, har vi ikke så tit tid til at snakke og hænge ud. Men da vi alle sammen var ledige lørdag aften, kom Marie op med den ide at vi kunne tage ud og stå på rulleskøjter.

Først tog vi ud at spise på en rigtig hyggelig og rigtig amerikansk steakhouse. Her fik vi de lækreste burgere og bøffer mens vi var omringet af tvskærme der viste amerikansk fodbold og god stemning. 

Herefter tog vi hen til rulleskøjtehallen. Da vi trådte indenfor var det som om vi havde trådt tilbage i tiden, på en god måde! Skøjtehallen var fyldt med diskolys og neonfarver på væggen og 80'er og 90'er musik strømmede ud af højtalerne mens alle rullede rundt på deres firhjulede rulleskøjter med pinke hjul. 

Jeg har stået på skøjter på is før, men aldrig rulleskøjter og var noget usikker i starten, men jeg fik da fanget det. Jeg væltede ikke en eneste gang, og kom kun til at ramme nogle i hovedet to gange med mine flagrende arme mens jeg desperat prøvede at holde balancen.

Vi havde god tid til at snakke, grine og have det super sjovt. Og selvom jeg nu har en vabel på min storetå, så havde jeg en fantastisk aften, med mine skønne venner. 

Jeg nyder livet som udvekslingsstudent og glæder mig til i morgen, hvor jeg har første dag til Competetive Cheer (konkurence Cheerleading)! Jeg er jo nødt til at prøve Cheerleading når nu jeg er i USA :)

     Amalie Christine

Halloween

Torsdag aften var Halloween. Halloween er en 'højtid' de gør meget ud af her ovre. Fra starten af oktober var alle husene pyntet op med Halloween pynt og lyskæder i Halloween farver og de har alting planlagt i lang tid før. Min yngste værtssøster talte ned til Halloween, og omtalte det som om det var juleaften!
Blev noget overrasket da en af mine veninder spurgte mig, hvad jeg skulle være klædt ud som til Halloween, en gang i september. Det er altså ikke kun børn der går rundt og siger 'trick or treat' til alle husene rundt omkring, unge og voksne går med!
På selve dagen var alle klædt ud i skolen. Ikke kun som hekse og zombier, men som alt muligt. Lidt ligesom børn til fastelavn!  Carolin og jeg var sennep og ketchup ;-)

Min familie fik besøg af min værtsmors søstre og deres børn, mine værtssøstres veninder, deres morfar og nogle andre venner. Så der var fuldt hus! Nogle af de voksne sad i garagen med et lille bål i et bålfad, og delte slik ud til børn der kom forbi. De andre gik ud for at trick or treat'e. Carolin og jeg gik rundt med vores veninder Maddy, Madeline og Marie. Det regnede en lille smule, men vejret var lunt og det var super hyggeligt og sjovt. Og så fik vi også en masse slik!
Marie blev og sov til dagen efter, da der ikke er skole dagen efter halloween.

Nu begynder folk så småt at pille halloween pynten ned, og gøre klar til thanksgiving som der kun er et par uger til. Glæder mig til at opleve en rigtig amerikansk Thanksgiving med alt den gode mad.

Vil smutte ud og løbe en tur og nyde det gode vejr. Så kan jeg måske forbrænde lidt af Halloweenslikken, inden jeg bliver stor og fed igen til thanksgiving ;-)
      Amalie Christine