mandag den 17. februar 2014

Hawaii dag 5: Pearl Harbor


På den femte dag gik turen til Pearl Harbor. For mit vedkomne startede dagen ud med en løbetur ned af trapperne fra 22. etage. Elevatorene på hotellet var nemlig så langsomme, og nogle gange kunne der gå 20 min før de kom op. Hver morgen havde vi et bestemt tidspunkt vi skulle mødes i lobbyen så vi sammen kunne gå ud til vores to busser, hvis man ikke kom til tiden måtte man selv betale for taxa!
Så da klokken var omkring 20 minutter før mødetid stod vi og ventede på elevatorerne, vi var omkring 15 personer, og de kom aldrig. Vi kunne se ud af vinduet at resten af gruppen var begyndt at gå ud mod busserne, så vi besluttede os for at tage trapperne. Da vi kom ud til bussen havde det kun taget os 4 minutter, og vi var alle godt forpustede :-)

Det tog omkring en times tid at køre ud til Pearl Harbor, og da vi kom frem skulle busserne igennem noget security check. Herefter var vi klar til at gå ombord på the USS Missouri. Her blev vi splittet op i to grupper. Belo havde en aftale med staffet på the USS Missouri at vi alle skulle hjælpe til med at rengøre gelændere og håndtag på dækket som en frivillig service. Så den første halve time gjorde den ene gruppe rent og de andre fik en guidet tur rundt på skibet, og herefter skiftede vi. Skibet er et krigskib og en del af flåden, der er en masse mennesker der arbejder på det og de sørger for at hvis de en dag kal bruges så er det så klart som muligt. Det er også dette skib hvor fredsaftalen for WWII blev skrevet under og at krigen officielt sluttede.
Da alle grupper var førdig med tour og rengøring kørte vi ud for at spise frokost. Vi kom til et sted hvor de havde flere forskellige cafér og fastfoodkæder, og vi havde halvanden time til at spise før busserne vendte tilbage til Pearl Harbor. Jeg spiste på Panda Express som er kinesisk mad.

Da vi kom tilbage til havnen var det tid til at tage ud og se the USS Arizona Memorial. Men før vi kunne sejle derud skulle vi se en lille film omkring bombningen af Pearl Harbor og omkring the Memorial. Selve monumentet er en hvid bygning der ligger ovenpå skibsvraget. Når man står derude kan man se vraget nede i vandet, nogle dele stikker endda op, og der kommer stadig olie ud af skibet. I den ene ande af monumentet er der en stor væg med alle navnene af dem der døde på skibet.

Da vi kom tilbage til hotellet havde vi lidt til til at skifte tøj og herefter tog vi hen på Hilton og spiste på en tilhørende restaurant, det var super lækkert! Efter maden havde vi tid til at gå rundt og shoppe, og vi fik blandt andet spist noget frozen yogurt!
      Amalie Christine

søndag den 16. februar 2014

Hawaii dag 4: Diamond Head


Onsdag blev vi delt op i to grupper. Den ene halvdel skulle ud og vandre op af vulkanen Diamond Head. Det var sindsygt varmt og solen bagte, hvilket gjorde det super hårdt og varmt at gå op, men da vi kom op til toppen var der et helt fantastisk udsigt over Honolulu, Waikiki Beach og krateret.
Da vi kom ned igen fik vi alle købt hawaiiansk Shave Ice, som er lidt lige som slush ice, bare bedre!
Hjemme på hotellet havde vi tid til at gå ud og spise frokost, så nogle af pigerne og jeg tog ud og fik lækre sandwiches i solen på en hyggelig café, herefter gik vi ned og lå lidt i solen på stranden.
Om aftenen kørte vi alle med busserne ud mod et stort shoppingcenter. Her spiste vi på restauranten Bubba Gump, som er en restaurant med Forest Gump tema, overalt på væggene hang der billeder, skilte og andet fra filmen. Undervejs fik vi også stilt spørgsmål omkring filmen og kunne vinde små præmier. Jeg har aldrig set filmen, men den må jeg jo hellere få set nu!
Bagefter havde vi tid til at gå rundt og shoppe og udforske centeret. Efter et par timers tid med shopping nød vi nogle kolde frappuccino's på starbucks inden vi skulle med bussen hjem.

fredag den 14. februar 2014

Hawaii dag 3: Waimanalo Beach


3. dag på hawaii var strand dag.
Vi startede morgenen ud med at køre i busserne ud til et udsigtspunkt hvor der var en fantastisk udsigt og vi fik taget en masse gode billeder. Herefter kørte vi mod et supermarked hvor de havde en masse lækkert frisk og eksotisk mad og frugter, hvor vi købte ind til frokost som vi kunne spise på stranden.
Stranden hedder Waimanalo og har fantastiske omgivelser og det lækreste sand. Det er ikke nogen særlig turistet strand og der er heller ingen livreder (vi medbragte vores egen private livreder) eller shops, men tilgængæld havde vi den nærmest helt for os selv, og den var endnu bedre end dem der er super turistede. Her tilbragte vi hele dagen, og hørte musik, spillede beach volley, badede og slikkede sol. På vej hjem var der fest i bussen og der blev sunget højt. Fra busvinduerne kunne vi se blandt andet hangliders, surfers og hvaler!
Om aftnen spiste vi på Hard Rock Café, hvor vi fik lækre burgers. Herefter havde vi noget tid til at gå lidt rundt og kigge på butikker og slappe af.
      Amalie Christine