Her kommer lige et overload af billeder fra dagens tur til Manhattan.
Vi startede dagen ud med at køre ind til Manhattan i turistbus. På vejen ned til down town manhattan og financial district fik vi fortalt sjove og spændene historier af vores amerikanske guide Mike som var super flink. Da vi endelig kom frem til det sted vi skulle af, blev vi ledt rundt på Lower manhattan af Mike. Vi kom blandt andet ud til Staten Island Ferry og skulle sejle en tur frem og tilbage til Staten Island. Fra båden kunne vi få et flot udsyn til Manhattan og frihedsgudinden. Efter sejlturen tog vi bussen til Brooklyn. Her fik vi taget gruppebilleder, men vi skulle skynde os da det var begyndt at regne.
Herefter blev vi kørt til SOHO og Broadway. Her fik vi 5 timers tid til at gå rundt omkring og vi fik også shoppet lidt og drukket kaffe på starbucks.
Lidt i seks kørte vi tilbage til hotellet hvor vi skulle have møde, 'Adapting to America'. Det varede i næsten en time og vi var godt sultne og trætte da vi var færdige. Vi gik ned i lobbyen for at bestille pizza. Vi bestilte tre small size pizzaer til fem personer og vi endte alligevel med at smide næsten halvanden pizza ud da de simpelthen var så kæmpe store.
Vi vil nu lægge os til at sove efter en lang men god dag.
Amalie Christine