lørdag den 29. juni 2013

Dimission

Torsdag aften afluttede jeg 10 års folkeskole med en rigtig hyggelig dimissionsfest. Jeg gik ud med et gennemsnit på 11 i afgangsprøverne og 10,75 i samlet med årskarakterene. Så jeg var glad!
Efter dimissionen, tog min klasse hjem til mig mig og hyggede hele aftenen.

Nu har jeg officielt sommerferie, efter at have sagt farvel til nogle dejlige mennesker.

USA here i come!
     Amalie Christine

torsdag den 27. juni 2013

Countdown


 Sommerfuglene i mave bliver flere og flere nu tættere på jeg kommer. I dag er der dimissions fest på min skole og jeg afslutter hermed mit 10 år lange folkeskole forløb. I dag er der også præcis to måneder til afrejse. Jeg var i lufthavnen tirsdag nat for at hente mine bedsteforældre der var vendt hjem efter en uges ferie. Det var som om at lige som jeg trådte ind i lufhavnen begyndte jeg at få en underlig følelse. En følelse af spænding og en lille bitte smule angst. Det var dog ikke en dårlig angst, men mere en sund angst. Hele stemningen der er i en lufthavn kom rasende i mod mig. Tanken om at næste gang jeg stod der, skal jeg sige farvel til min familie og mit hjemland i 10 måneder. Jeg havde sådan lyst til bare at springe på næste fly til USA og komme afsted.

I dag har jeg også været på den amerikanske ambassade og fået visa, som bliver sendt til mig inden for det næste stykke tid. Ventetiden derinde var ikke særlig lang og de var alle sammen søde og hjalp en på vej. Jeg var allerede ude igen efter lidt over en halv time. Nu er det eneste jeg mangler, som jeg selv skal sørge for, at få den aller sidste vaccine.

Og så skal jeg bare vente, only 61 days to go!
     Amalie Christine


mandag den 17. juni 2013

Summertime


Så er sommeren virkelig over os, og om ganske få dage (2 dage!), har jeg endelig sommerferie. De to første eksamener er gået rigtig godt, et 12-tal og et 10-tal fik jeg tildelt i sidste uge, så det var skønt.

Jeg kan allerede se nu, at mine næste to en halv måneder bliver pressede. Jeg skal på sommerlejr, i sommerhus, på ferie til udlandet og arbejde en hel del. Samtidig vil jeg jo også rigtig gerne have nogle dage til at være sammen med mine søde venner og familie inden jeg siger farvel for 10 måneder. 
But I can't complain - der er dog udsigt til en lækker sommer!
På den ene side ville jeg så gerne have en liiidt længere sommer, men alligevel vil jeg rigtig gerne afsted med det samme. Så det er nok meget godt som det er nu.

Vi har fået udfyldt mine papirer til ambassaden og jeg skal derind på næste torsdag ved ni-tiden. Jeg kommer tættere og tættere på USA. Step by step.

Til jer der også mangler lidt eksamener før i kan nyde ferie, held og lykke! 
     Amalie Christine


mandag den 3. juni 2013

Læseferie

Læseferien er skudt i gang efter en fantastisk festdag i fredags med de skønneste mennesker. Det er en lille smule trist at vi nu ikke har mere tid sammen, men efter 10 år i den samme skole er jeg også klar til at komme videre.
Weekenden blev ellers brugt på at sove længe, udføre et musik job og arbejde, så første rigtige læseferie-dag var i dag! Som det måske kan ses, brugte jeg længere tid på at sove, spise og tage billeder end jeg egentlig brugte til at læse op. 

Jeg har fået min afrejsedato for et par dage siden, og det hele virker lige pludseligt så tæt på. 
Jeg drager mod USA og et af mit livs største eventyr d. 27 august.
     Amalie Christine